February 2,2011

iPhone App: Beierholm

Revisionsselskabet Beierholm lancerer nu en gratis app til iPhone og Android-telefoner, som blandt andet skal gøre det nemmere at holde styr på datoer for indberetning af skat og moms, den nyeste lovgivning
mv. Det er første gang, at et revisionsselskab tilbyder en mobil-applikation.

Små programmer til din mobiltelefon – også kaldet applikationer eller apps – vinder større og større udbredelse. Ikke færre end 60% af alle mobiltelefoner i Danmark er i dag smartphones, der netop er
udviklet og beregnet til at indeholde små programmer, som kan underholde eller informere på den ene eller anden måde.

Beierholm tilbyder nu som det første revisionsselskab i Danmark – og formentlig worldwide, en app med
relevant information til virksomheder og deres medarbejdere. Formålet er at opfylde nogle helt specifikke
behov:

- Vi har i mange år lavet informationsmateriale til vores kunder både online og i trykt form. Nu har vi fået
en ny platform at informere fra, og den vil måske vise sig at være den bedste og mest anvendelige, siger
marketingchef Karsten Engedal fra Beierholm, der har stået for projektet. Han fremhæver blandt andet
tilgængeligheden som en af de største fordele: – De fleste erhvervsfolk har deres mobiltelefon med overalt,
og på den måde har du bogstaveligt talt altid den nødvendige information ved hånden.

Beierholms nye app består i første omgang af fire dele: En oversigt over alle gældende beløbsgrænser og
eventuelle ændringer fra 2010 til 2011. Det er eksempelvis skatteprocenter, fradragsniveauer, rentetillæg,
statens takst for kørselsgodtgørelse mv. Dernæst en kalender med alle vigtige datoer for indberetning
af moms, betaling af skat mv. Kalenderen kan automatisk overføres til telefonens kalender eller din
computer. De to sidste dele handler specifikt om Beierholm – dels med en oversigt over alle ca. 600
ansatte i Beierholm fordelt på afdeling. Oversigten indeholder foto og alle nødvendige kontaktoplysninger.
Også disse informationer kan nemt og hurtigt overføres til telefonens kontakter og eventuelt Outlook
på computeren. Endelig indeholder app’en konkret information om Beierholm, om virksomhedens
værdigrundlag mv.

Den nye app er udviklet af en af Danmarks meste fremtrædende eksperter på området Uffe Koch fra
Huge Lawn Software. Han var en af de første i Danmark, der kastede sig over området, og han har i dag
nogle af Danmarks største virksomheder på referencelisten. Det er dog første gang, at han arbejder for en
virksomhed som Beierholm:

- Beierholm er et eksempel på en helt ny type virksomheder, som bevæger sig ind på app-markedet. Men
jeg tror måske, at det nu for alvor begynder at give mening for en bred del af befolkningen, siger han og
tilføjer: – En god app skal efter min mening være et værktøj, som brugerne kan få nytte af. Den skal fjerne
forhindringer og gøre hverdagen nemmere, og det har her været det primære fokus.

Uffe Koch og Huge Lawn Software udvikler udelukkende apps til Apple-produkter. De nyeste tal viser, at
der er 700.000 danskere, der har en iPhone, iPad eller iPod Touch. Beierholms app fungerer på alle tre
platforme, men Beierholm har dog også valgt at få app’en udviklet til Android-telefoner:

- Hele app-feberen er jo startet af Apple, men mange af de smartphones, der er på det danske marked –
blandt andre HTCs smartphones, er Android-baserede, og derfor mener vi, at det indtil videre er nødvendigt
at udvikle applikationen til begge platforme, konstaterer Karsten Engedal.

Den nye app fra Beierholm er netop blevet lanceret og kan gratis hentes fra henholdsvis Apple App Store og
Android Market.

Om Beierholm
Beierholm er med næsten 600 medarbejdere en af Danmarks største revisionsvirksomheder. Beierholm
har i alt 14 kontorer fordelt over hele landet (Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Dronninglund, Farsø, Hobro,
Hadsund, Viborg, Aarhus, Haderslev, København, Haslev, Næstved og Slagelse). Basisydelsen er revision
og regnskabsmæssig assistance. Derudover leverer Beierholm en række specialydelser. Læs mere på 
www.beierholm.dk

http://stiften.dk/nyheder/hold-styr-paa-din-skat-paa-telefonen-0

http://nordjyske.dk/artikel/10/2805/4/3788166/3/erhvervsfolk%20f%E5r%20nyttig%20app%20udviklet%20i%20aalborg

http://www.markedsforing.dk/artikler/vis/artikel/revisorer-paa-app-toget/

beierholm_iphone
IMG_1512IMG_1511IMG_1510IMG_1509IMG_1508